Hej alle i seje Astronautpandaer!

Har I haft en god efterårsferie? Jeg har brugt heeeele ferien på at læse om rummet – så er jeg klar til at blive astronaut og besøge Napasapa ude i rummet når jeg bliver stor! Hvad med jer? Har I haft en god ferie, og hvad har I lavet?

I dag quizzede vi på Panfu om rummet, og vinderne blev: Kongfukris, Pandan11, Tjiggut, Pandan7, Milla567, Mette18 og Smilla14.

Herefter blev spørgsmålene lidt sværere, og så quizzede vi om at få lov at holde en sej rumfest. Her blev vinderne: Bjergedegn, Mette18, Annebell4 og Maja109!

Det var super sjovt! Til sidst snakkede vi om, om nogen kendte nogen sjove vittigheder om rummet. Jeg har selv fundet på en hehe, men den er ikke så god Her kommer den:

Hvorfor har rumvæsner altid pletter på tøjet?

Det er fordi det er svært at spise pænt med de flyvende tallerkner!

Jeg er sikker på, at I Pandaer kan finde på nogle meget bedre vittigheder. Skriv jeres bedste rum-vits i en kommentar – så er der da i det mindste lidt sjovt at grine af, selvom skolen begynder igen

Jeg glæder mig til at læse jeres vitser!!

Hold humøret højt!
Max!

Halløj Pandaer,

nu fortæller vi jer mere af historien om den mystiske gråd på slottet. Altsååå Max og jeg gik 16 trin op fra slotsterrassen, ind til vi stod præcis foran… Paul the Kid’s værelse. Gråden var nu næsten ikke til at holde ud, så hjælpeløst lød det. Jeg stod med øret helt op mod døren og forsøgte at forestille mig, hvordan der så ud bagved. Mellem hulkene hørte jeg hele tiden nogen sige “MONSTER!!”. Det gav et sæt i mig. Var der mon et monster i Paul the Kid’s værelse? Max tog lynhurtigt en kuglepen frem og holdt den som om, den var et svær. Hahaha, som om man kunne bekæmpe et monster med en kuglepen.

Ja, jeg havde jo ligesom ikke andet at forsvare mig med. Og hvem ved? Måske var monsteret jo bitte lille?

Det kunne vi kun finde ud af ved at åbne døren. Jeg holdt vejret og samlede alt mit mod. 1…2… og 3! Med sitrende hænder pressede jeg dørhåndtaget ned, så det ikke sagde en lyd. Jeg trådte helt ind i værelset og kiggede rundt. Men udover Paul the Kid, der lå og græd på sin seng, var der ingenting. Ingen slimspor, ingen monsterfodspor eller andre monstertegn. Men hvorfor havde Paul the Kid så talt om et monster? Jeg satte mig på hans seng og forsøgte at trøste ham. Jeg havde også en god idé til hvordan: med en pandekage selvfølgelig.

Den lille fyr holdt op med at græde med det samme, da jeg holdt en friskbagt pandekage for hans næse. Efter et par sekunder var hele pandekagen spist og Paul the Kid fortalte os, hvorfor han havde grædt sådan.

Nu afslører vi, hvem ugens Panfu ekspert er. Nååå, er I spændte? Det er Parkbom .

Du vidste, som mange, løsningen: Cast Away.

Hold pandaørerne stive
Ella og Max

Halløj Pandaer,

vi skal fortælle jer noget foruroligende. Forleden fortalte jeg jo, at vi havde hørt en frygtelig lyd fra slotsgården. Igår hørte jeg det hele morgenen. Jeg må simpelthen finde ud af, hvad det er for noget. Derfor tog jeg tilbage til slottet med Max.

Vi formodede først, at det var Ed, bartenderen. Han er jo sikkert helt overbelastet pga. de sidste par dage og al den limonadeforespørgsel.

Vi ville jo ikke bare storme ind i diskoteket. Det ville være uhøfligt. Derfor stillede vi os midt i slotsgården og spidsede ører. Nu var de ligesom antenner. Og så hørte vi rent faktisk denne bitre gråd igen! Der må være sket noget meget frygteligt med den panda, når han er så ked af det. Vi må hurtigt finde ham! Spændte fulgte vi lyden.

Det førte os bare ikke ind i diskoteket, men til slotsterrassen Langsomt listede vi op ad trappen. Gråden blev hele tiden højere og mere uudholdelig. Da vi kom op, var lyden rigtig tydelig, men der var ikke en pandasjæl at se.

Pandaen måtte være øverst i tårnet! formodede vi. Altså gik vi op ad trinene. Jeg talte stille med: “1, 2, 3…16!” Nu var vi meget tæt på denne gråd. Senere fortæller vi jer, hvem det var, der græd så højlydt. Men der har I sikkert selv fundet ud af det, ikke sandt I pandadetektiver= Men hvorfor græder pandaen? Heheh, det finder I helt sikkert ikke ud af.

Jeg siger kun en ting: monster.

Pssst Max, nu gør du pandaerne bekymrede uden grund. Æhhhmm, bare rolig, pandaer, det er ikke så slemt, som det lyder.

Hold pandaørerne stive
Ella og Max

Juhuuuuu!!

Vi har med forenede kræfter klaret at fylde tanken med limonade. Super, pandaer! Vi er et godt team. Efter vi havde fyldt tanken, stod den på afsked med vores alienven:

Og så fløj rumskibet også afsted.

Vi vinkede fra vulkanen lige til rumskibet kun var en lille plet i horisonten. [SNØFT] Det var så sørgeligt! Jeg kommer til at savne vores alienven. Hvad med jer?

Også mig! Som en lille trøst har Napasapa efterladt alle de flittige pandaer et alien-fjernsyn med en lille videobesked.

Nu kan vi bare tænde fjernsynet, hvis vi savner Napasapa. Forhåbentligt får han en god tur hjem! Men bare rolig, Iris har lovet mig, at hun sørger for, at hendes lille skat kommer godt hjem.

Kryds fingre for dem begge to, så de snart kan sætte fødderne på deres hjemplanet!

Max og Ella

Huhu Pandaer,

Ed, bartenderen, har i dag fået ny limonadelevering. Det betyder, at vi kan fortsætte med indsamlingen. Jeg har allerede hældt syv flasker i tanken.

Syv? Men hver panda får jo kun syv flasker pr. dag af Ed.

Det er rigtigt. Men jeg ofrede min nød-limo igår. Jeg havde gemt flasken under min seng sammen med en plade chokolade og mine yndlingsdvd’er. Det har jeg i tilfælde at, at jeg har en dårlig dag og bare har lyst til at blive i sengen. Flasken har ligget der i snart to år, men det er vel ikke noget problem?

Øh, jeg håber ikke… Ligemeget, hver limonade tæller nu! Hvor mange limonader har I fyldt i tanken?

Nu har vi endnu en gang en lille opgave til de pandaer, der kender Panfu som deres egen bukselomme:

Ugens ekspertspørgsmål

Hvad hedder der minispil, hvor man skal samle hver flaskepost og papirflyver op efter en kæmpe storm?

Skriv løsningen som kommentar ind til i morgen! Vinderen får denne gang et græskar til græskaret. Snart er det nemlig Halloween.

Hold pandaørerne
Max og Ella

P.S. I øvrigt har jeg her til morgen hørt et kæmpe skrig. Jeg vil lige finde ud af, hvor det kommer fra. Forhåbentligt er der ikke sket noget forfærdeligt!

Huhu Pandaer,

har I set videobeskeden fra Nui og Trawui? De er begge to frygteligt bekymrede og håber, at han snart flyver tilbage til Chiconahuiehecatl. Også Napasapa savner sin hjemplanet forfærdeligt. Han har aldrig før været væk så længe. Engang holdt han ferie på Mars, men det var små to uger.

Napasapa er naturligvis ked af, at han snart skal forlade os. Han holder virkelig af os pandaer. Hihi, vi er virkelig gode pandaværter for vores gæster. [SKULDERKLAP]

Jeg kommer også til at savne vores grønne rumven meget! Napasapa har givet os Alien-æres-ord på, at han besøger os igen. Men først vil han lige skaffe sig et rumskib-kørekort og købe et rumskib. Lyder fornuftigt, ikke sandt?

Men nu skal vi anstrenge os, for at Napasapa kan komme hjem igen. Hele 4000 limonadeflasker skal vi samle og fylde i tanken! Jeg tror ikke engang, jeg kunne drikke så mange flasker limonade i hele mit liv…

Det tror jeg heller ikke, jeg kunne. Ed, bartenderen i diskoteket, er også totalt ude af den.

Før havde han et totalt afslappende job, hvor der kun var en enkelt panda eller to, der fra tid til anden bestilte en flaske limonade. Nu løber alle pandaerne til ham som vilde. Nåja, en smule arbejde skader vel aldrig?

Så husk at være flittige til at samle limonade… og drik ikke det hele selv.

Hold pandaørerne stive
Max og Ella

Hi Pandaer, hi Ella!

Jeg har brug for limonade! Har du ikke noget i dit køleskab?

Øhm nej. Hvad er der lige med dig i dag? Har du lige løbet en maraton og er ved at dø af tørst eller hvad?

Limonaden er ikke til mig, men til Napasapa. Han er helt afhængig af at få fat i så meget som muligt til sit rumskib, fordi… Ah, der er lidt kompliceret at forklare. Det er nok bedst, at I selv går op til rumskibet og hører fra Napasapa, hvad problemet er. Det har også noget at gøre med videobeskeden fra Nui og Trawui. De har begge to fået grå hår og rynker, men jeg kunne kende dem med det samme:

Det er da helt utroligt! De er godt nok blevet meget ældre i løbet af de sidste tre år, næsten som om de er ældet med 15 pandaår. På Chiconahuiehecat tikker uret åbenbart en hel del hurtigere end hos os. Jeg er også totalt spændt på videobeskeden nu.

Og nu vil jeg ud og lede efter mere limonade. Det må da være noget et eller andet sted…

Hold pandaørerne stive
Max og Ella

Godmorgen pandaer,

I husker nok, at Bookworm var krøbet ind under alienfjernsynet og hele tiden udbrød ting som „Ihhhh, hvor er det ulækkert!!” og „Altså, hvem gør sådan noget?” . Nu skal I holde godt fast! Max og Napasapa havde nemlig ikke ryddet op, den gang de sagde, de skulle det, men bare smidt alting ind under fjernsynet! Det, der kom til syne, forskrækkede selv rodehovedet Bookworm: snavset tøj, gamle aviser, halvfulde limonadeflasker og sågar halvspiste sandwiches. Egentlig er det ret underligt, at vi ikke har bemærket den skrækkelige lugt noget før.

En af limonadeflaskerne er selvfølgelig væltet og limonaden er løbet ud på et af kablerne og har lavet en kortslutning. PANG! Derfor har fjernsynet ikke modtaget nogle beskeder eller signaler! Napasapa og Max har griset det hele til!

Men… vi kunne ikke finde nogen anden plads i rumskibet. Vi havde jo ingen anelse om, at Napasapa ville miste forbindelsen til Nui og Trawui pga. det.

Altså I trænger i hvert fald til at øve jer på at rydde op! Hihi, Bookworm dømte Max og Napasapa til at rydde det hele op. Af ren og skær forskrækkelse tabte de begge kæben, da de så det. Men så ryddede de pinligt det hele op endnu engang. I dag reparerer Bookworm det sidste. I morgen burde fjernsynet fungere ordentligt igen.

Iris kan også modtage signal igen. Nogen har tabt ketchup ned mellem hendes kabler. Men det var altså ikke mig, det lover jeg. På ære!! Efter vi havde fjernet ketchuppen fik Iris et signal fra Nui og Trawui. De var begge to frygteligt bekymrede. De har sendt en videobesked. I morgen, når alienfjernsynet virker igen, kan vi se den.

Jeg er vildt spændt på at se, hvordan Nui og Trawui ser ud nu.

Hold pandaørerne stive
Ella og Max

Halløj Pandaer,

jeg skal fortælle jer en helt utroligt historie!
Igår fandt vi ud af, hvorfor Napasapa ikke har fået noget signal i flere uger. Det er Max’ o Napasapas skyld! I ryster på hovedet, når I hører, hvad de to har haft gang i.

Ella, pandaerne behøver jo ikke vide alt. Det er jo vildt pinligt… Kan du ikke bare glemme det, så lader vi som om, det aldrig er sket.

Desværre Max, de andre pandaer er altså bekymrede for Napasapa. Vi må fortælle dem sandheden, også selvom du ikke kan lide det. Men jeg starten helt fra begyndelsen:

Altsåååå, igår brød vi jo hovedet med, hvordan vi kunne hjælpe Napasapa med at få kontakt til sin hjemplanet igen. Efter mange overvejelser fik vi pludseligt en idé. Vi ville spørge professor Bookworm! Han er jo eksperTEN i sager om verdensrummet. Han har jo ren faktisk selv bygget et rumskib engang.

Som sagt, så gjort. Bookworm var mere end bare almindeligt bekymret over vores besked. Han tog lynhurtigt rumtøjet på og hentede sin rum-værktøjskasse. Da han kom ind i rumskibet, undersøgte han nøje alienfjernsynet. Han kravlede ind under det. I mens udbrød han hele tiden „Ihhhh, hvor er det ulækkert!!” og „Altså, hvem gør dog sådan noget?“ . Det lød ikke godt. Og det var det slet heller ikke. Hvad der præcist er sket, og hvad det har med Max at gøre, fortæller vi i morgen. Nu vil vi først præsentere jer for den ny Panfu efterårsmode, som man kan købe i kataloget fra i morgen:

Lækkert, ikke?

Hold pandaørerne stive
Ella og Max

Godmorgen pandaer,

Napasapa har et kæmpe problem!
Undskyld, at jeg flipper sådan ud, men Napasapa får måske aldrig nogensinde sin hjemplanet at se igen!!

Virkelig? Hvad er dog sket?

Jamen, igår eftermiddag var jeg lige forbi Napasapa. Han stod som altid og så cool ud, men hans hænder sitrede hans pande dryppede af sved. „Hvorfor er du så nervøs, Napasapa? Festen er jo vildt succesfuld!” spurgte jeg ham. Og så brød han helt sammen: „Maxalaxa, jeg er helt fortvivlet! Jeg har ikke kunnet få kontakt til Chiconahuiehecat i flere dage! Alienfjernsynet har ikke virket i flere uger. Det viser kun et alienansigt hele tiden:

Iris var den eneste de sidste uger, der stadig kunne få kontakt med mine forældre. Hun har det sikreste kabelnet om bord og kan oprette signal til alle galaxer. Men siden festen begyndte, kan selv hun ikke finde signalet. Vi har også mistet en hver form for orienteringssignal. Uden det findet jeg aldrig hjem til min planet. Hvad skal jeg dog gøre?“

Jeg var helt målløs!

Det kan jeg forestille mig. Det er jo et mareridt for Napasapa! Måske ser han aldrig nogensinde sine forældre igen! Nui og Trawui må være helt utroligt bekymrede. Vi bliver nødt til at hjælpe Napasapa. Men hvordan? Vi aner jo ikke noget om verdensrummet… Lad os alle lægge hjernen i blød. Hvis I har en idé, så skriv det endelig i bloggen som kommentar!

Hold pandaørerne stive
Ella og Max

P.S. Hvordan tror I, at fremtiden ser ud? Fortæl, hvad I mener i forespørgslen i højre side! Vi er meget spændte på jeres svar!