Ellas version
Monday, October 31st, 2011HAPPY HALLOWEEN!
I dag er dagen kommet, hvor vi skal gå rundt til huse med uhyggelige kostumer: halloween. Jeg er så spændt på, hvor meget slik jeg får.
I dag skriver jeg en smule tidligere, fordi jeg simpelthen skal fortælle jer noget. Det handler om Max.
Altsååå, vi var jo til halloweenfest i balsalen her i weekenden. Jeg tog derhen med “Celia”-kostumet på. Så ville jeg nemlig helt ubemærket snige mig ind på Max og forskrække ham. Jeg kæmpede mig gennem mængden og ledte efter ham overalt. Men nej! Max var ikke at finde.
Lige, da jeg havde opgivet at lede mere, var der nogen, der kastede et hjerte på mig. “Hmm, hvem var det mon?” tænkte jeg og vendte mig om for at se personen. Og hvem stod der og var totalt rød i ansigtet? Max i “Mike”-kostume! Det var ham, der havde kastet hjertet.
Max gemte sig med det samme bag en søjle, da han så, at jeg havde opdaget ham. Er det ikke sødt? Så romantisk, troede jeg slet ikke, Max var. Han er altid så genert, når det kommer til kærlighed. Åh, nu kommer han.
Pssst, ikke et ord til ham. Måske bliver han pinlig så, hihi.
Halløj pandaer, dårlige nyheder: Paul the Kid har haft mareridt igen. Denne gang har han set robotter!
Vi undersøger det i dag og fortæller i morgen, hvad vi har fundet ud af.
Hold pandaørerne stive
Max og Ella
P.S. Glem ikke: i dag er det sidste dag, at I kan sende jeres tekster til konkurrencen. I Poogle computeren i undervandsskolen og her på bloggen kan I få vejledningen til, hvordan man gør.

















