Hvordan enhjørningen kom til Panfu 2
Monday, August 22nd, 2011Halløj alle I bløde pandaer,
Henry har endelig fortalt mig, hvornår vi kan få lov at ride på enhjørningen: allerede onsdag! ![]()
Er det ikke bare spændende? Forhåbentlig lader det sky dyr sig ride og smider jer ikke ned, ligesom det gjorde med Horsey!
Men jeg fortæller jer lige resten af historien:
I kan jo nok huske, at Horsey og dyrebeskytteren næsten ville give op, da de pludselig så en oase i det fjerne. “Sidste forsøg” tænkte Horsey og de red begge to hen til den. Denne gang var det ikke et Fata Morgana. Tværtimod! Det var det reneste paradis; med vandfald, friske enge og skove og en sø, der var så klar, at Horsey og hans følgesvend kunne drikke af den. Pludseligt hørte de et frygteligt knald [PENG]! og en masse mænd, der skreg vildt kommer nærmere.
Foran dem red enhjørningen. Den fra frygteligt bange og vidste ikke, hvor den skulle flygte hen. Selv Horsey skræmte den. Men den unge dyrebeskytter vidste, hvordan man beroligede en enhjørning: han tog en rod velourhandske op af sin taske og rørte enhjørningen forsigtigt, mens den red forbi.
Med det samme stoppede enhjørningen og kiggede med store øjne. Uden at tænke nærmere over det red Horsey og dyrebeskytteren væk fra oasen. Enhjørningen stolede på dem nu. Den fulgte dem i hurtigt trav. De red videre til de igen var i ørkenen og ikke længere kunne høre mændene. Da luften var ren, stoppede Horsey med det samme og forsøgte at sætte sig op på enhjørningen, men den kastede ham af sin ryg. Horsey formodede, at den stadig var helt rystet og bange for mændene, så han tog den til Panfu i håbet om, at den kunne opbygge sin tiltro gennem et trygt miljø. Men nej! Enhjørningen er nu meget beskyttet, men Horsey lader den stadig ikke ride på sig. Henry kender grunden til det, men han vil kun afsløre den for jer, hvis I henter sadlen.
Love & Peace
Kamaria






















