Rundt i verden: Atomkraftværker og radioaktiv stråling
Thursday, March 31st, 2011Halløj I bløde Pandaer,
De nyheder, som er nået os fra Japan i løbet af ugen, er skræmmende og for mange også forvirrende. Man så billeder af enorme flodbølger, ødelagte huse og gader og hjemløse mennesker, der leder efter deres bekendte eller deres huse. Oveni er menneskene bange for en fare, man hverken kan høre, se, lugte eller smage: radioaktiv stråling. Denne skulle i følge medierne strømme ud af atomkraftværket Fukushima som følge af den enorme flodbølge og efterfølgende eksplosion og brand.
Atomkraftværket blev alvorligt beskadiget under jordskælvet og den enorme flodbølge.
Når meget store mængder stråling bliver sat fri, er det en katastrofe for mennesker, dyr og miljøet såvel i nærmeste omkreds som over hundrede kilometer væk. Selv i Tokyo, som ligger 250 kilometer væk, kan man måle høj radioaktiv stråling i luften og drikkevandet. 
Hvad er denne radioaktive stråling, hvad er et atomkraftværk, og hvorfor er det så farligt? For at nyhederne bliver lidt mere forståelige for jer, vil jeg i dag forsørge at forklare jer begreberne
atomkraftværk og radioaktiv stråling
…eller rettere både begreberne og farerne, som er forbundet med dem.
Hvad er radioaktive stoffer?
Alle stoffer eller materialer, som I kan se og gribe om, er sammensat af dele – atomerne. De er så ekstremt små, så man ikke kan se dem med det blotte øje.
“Radioaktiv“ er en betegnelse for de atomer, der under nogle bestemte omstændigheder deler det indre af atomkernen(1) i endnu mindre dele. For det meste bliver stofferne uran og plutonium anvendt til sådan en kernespaltning. Under kernespaltningen bliver der frigjort meget store mængder energi, men også radioaktiv stråling.
Er radioaktiv stråling farligt?
Der er forskellige grader af radioaktiv stråling. Hvis kroppen kommer i kontakt med en meget lille mængde radioaktivitet, er det ufarligt. En større grad af radioaktiv stråling i kroppen kan føre til hovedpine, feber, kvalme og andet ubehag. En stor mængde radioaktiv stråling medfører, at kroppens organer bliver ødelagt. Dette kan have store følger, som fx kræft eller i værste tilfælde døden. Men ikke kun mennesker og dyr, men også miljøet bliver skadet af høj radioaktivitet. Det kan sprede sig gennem vores drikkevand eller gennem regnen til jorden eller havet og forgifte planter og fisk.
Normalt kommer radioaktiv stråling dog ikke udenfor, men er låst fast i en reaktor i atomkraftværket.
Hvad er atomkraftværker?
Den ovenfor beskrevede kernespaltning, der til sidst frisætter energi, som bliver omdannet til strøm, foregår på atomkraftværker. Sådan ser et atomkraftværk ud udefra:
De store tårne (2) bliver kaldt køletårne. Strømvinding sker ved hjælp af radioaktive stoffer i det lille tårn (3), den såkaldte Reaktorblok. Sådan ser den ud indeni:
De radioaktive stoffer befinder sig i brændselsstavene (4). Her bliver de radioaktive stoffer spaltet og strøm opstår. Ved spaltningen bliver så meget energi frigjort, at vandet, som omgiver brændselsstavene bliver stærkt opvarmet. Der opstår vanddamp, som driver turbinen, hvor strømen igen opstår. For at brændstavene ikke overopvarmes, skal de konstant være omgivet af koldt vand. (5).
Atomkraftværket i Fukushima består af seks reaktorer. Pga. tsunamibølgen er nedkølingssystemet i flere af reaktorerne stået af, dvs. at vandet omkring brændstavene med radioaktive stoffer ikke kan køle ordentligt mere, og derfor undgå overophedning. I de sidste uger har man forsøgt at nedkøle brændstavene med havvand, så man kan forhindre en eksplosion eller kernenedsmeltning.
Hvad er en kernenedsmeltning?
Ved en kernenedsmeltning overopvarmes brændstavene så meget, at de bliver flydende. Så opstår der en farlig kombination af atommateriale og metal. Denne indeholder store andele af radioaktivitet, der æder sig gennem reaktoren. De farlige stoffer kommer dermed i drikkevandet eller op i luften i form af farlige dampe. Vinden kan så bære de radioaktive stoffer langt omkring. Det er det værste, der kan ske. Derfor taler man også om en superSU, den største ulykke. Ved den sidste superfare i Tjernobyl kunne man måle radioaktiv stråling over 1000 km væk. 
I Japan sætter man alting i bevægelse for at forhindre en SuperSU. Brandmænd er sat ind for at hjælpe med at nedkøle reaktoren med havvand. Man prøver også at reparere strømforbindelsen, så kølesystemet igen kan virke. Desværre er det endnu ikke helt sikkert, hvor meget stråling der strømmer ud. Der bliver endda formodet, at der er sket en delvis kernenedsmeltning i en af reaktorerne. Jeg håber for menneskene i Japan, at skaderne bliver så små som muligt. Har I egentlig talt med jeres lærere eller forældre om det her? Hvad synes I? Synes I, det er godt , at atomkraftværker bliver brugt til udvinding af energi?
Love & Peace
Kamaria
P.S. Jeg er meget stolt over, at I alle flittigt donerer jeres hårdttjente Pandamønter til børnene, der lider nød efter den tragiske ulykke. Bliv ved med det!
Jeg samler nemlig Lili, Penny og Henry fra hestegården. Vi gemmer os bag ved Pauls seng med vandballonerne klar, og når Max så kommer: ATTACK! 
Når man snakker om djævlen! Max er her igen. Så sshhhh. 
Kamaria løber rundt og kigger i sine bøger for at fortælle jer mere om atomkraftværker, radioaktivitet og farerne i Japan i sin nye “Rundt om jorden” artikel. Så kig forbi igen kl. 16.00!
