Archive for February, 2011

Med luftballoner på vej mod Evron

Monday, February 21st, 2011

Godmorgen Panda-detektiver!

Nu kan anden etape i vores mission “detektiver i Bitterland” begynde! Takket være hjælpen fra jer, Lili og Prof. Bookworm har vi nu fået styr på det rigtige udstyr til vores eventyr. At komme over bjergene er også ren barnemad nu! Prof. Bookworm har nemlig fået en super god idé til, hvordan vi kommer til Bitterland uden at måtte bestige bjergene. Han siger, at det er den bedste opfindelse, han nogensinde har lavet! Endda bedre end formindskelses-maskinen, levelboosteren og labyrintspillet – TILSAMMEN!  :!: Han vil desværre ikke fortælle mig helt præcis, hvordan planen er endnu… han har nemlig kun givet mig en kæmpe pakke med luftballoner i poterne og sagt, at jeg skal puste dem allesammen op til i morgen. Pyhh!! Der er mindst 200 styk!! :shock: Hvordan skal jeg nå det til i morgen? Og hvorfor? Jeg kan slet ikke forestille mig, at Evron vil blive blød af at se et par farvestrålende luftballoner. Han er kold som sten. Nej, vent – som sten i en dybfryser!  :D Jeg synes godt nok det hele virker lidt mystisk… nåja, jeg puster løs.

Forhåbentligt bliver jeg ikke svimmel eller besvimer af alt den pusten :???: (hvis det sker, så lov mig at sige til Ella at jeg viiiiiiirkelig er vild med hende :oops: ) Ønsk mig held og lykke! Åh vent, I vil sikkert gerne vide, hvad I kan gøre, ikke? Forbered jer mentalt på eventyret, øv lidt Kung-Fu på slotsterrassen og saml kræfter! Det bliver helt sikkert ikke nogen sukkersød charter-rejse på Bitterland (det er jo ikke uden grund, at det hedder BITTER-land og ikke sukkerland :D )! Når jeg er færdig med luftballonerne vil jeg holde øje med Bitterlad gennem mit special-teleskop. Jeg skal nok fortælle jer her på bloggen, når tiden er inde til vores eventyr!! Så giver jeg jer et tidspunkt, vi kan mødes ;)

Hold jer klar og hold humøret højt!
Jeres partner, Max

Hvordan kommer vi til Bitterland?

Sunday, February 20th, 2011

Hej Panda-Detektiver!

Tak for jeres super godt tips til vores mission! ;) Jeg tog i går hen til Lili, for at skaffe det vigtigste til turen: En moderne, neutral uniform – naturligvis med sorte solbriller, så Evrons vagter ikke kan følge vores øjenbevægelser! :cool:

Prof. Bookworm var også super hjælpsom! Han har givet mig sit dyrebare kamera, som jeg naturligvis vil låne til jer. Men først på rette tidspunkt! Først må vi få styr på det vigtigste spørgsmål til mission “Bitterland”: Hvordan kommer vi overhovedet derhen :?: Bjergbestigning er for farligt! Har I andre idéer? Skriv dem i en kommentar! Men shhh, fortæl ikke Ella noget om det. Hun ruller altid med øjnene, når jeg fortæller om vores plan, og forsøger at overbevise mig om, at det er aaaalt for farligt! Hah! Hun skal nok blive overrasket, når hun først ser vores forberedelser!

Hold humøret højt!
Jeres detektiv-makker, Max
;)

Ps. Jeg skulle hilse fra Ella og sige, at hun har svaret på en masse af jeres kommentarer angående jeres Pandablogs. Så kig lige kommentarerne igennem og se, om hun har svaret på din kommentar :)

Hvem vil med til Bitterland?

Saturday, February 19th, 2011

Godmorgen Pandaer!

Takket være vores omsorg og ikke mindst alle jeres søde beskeder her på bloggen er Carls Soque igen frisk som en havørn! :D Han blev SÅ glad for alle jeres søde beskeder og efter vores besøg i går, løb han glad og uden smerter ud af sygehuset.

Han løb i øvrigt lige direkte ind i Carls arme – virkelig sødt, de var begge lykkelige over igen at være forenede! De har jo virkelig også været igennem noget af en eventyr sammen!

Carl! Pffff! Jeg skal nok vise denne amatør-eventyrer, hvem der er mest superdetektiv her! Nemlig os Pandaer! Har jeg ret, eller? Sammen har vi smidt Bonez på porten og forvandlet Krucio! Evron skal vi også nok få lavet om til en snegl… eller til en Baby :D

Hvad har du nu for med Pandaerne :?:

Jeg vil udforske Bitterland sammen med dem og sætte en stopper for denne Evron! HAH! Jeg er sikker på, at vi kan klare ham hvis bare vi står sammen! :twisted:

Men…men…du hørte jo godt, hvad Carl fortalte: Der er fyldt med vagter med elektrochok overalt. Desuden er bjergene svære at kravle rundt på! Det lykkes kun for uddannede bjergbestigere som Carl. Det er ALT for farligt!! :shock:

Kender du ikke regel nummer 1 fra detektivhåndbogen? Vær forberedt på alt! Så Pandaer, lad os lave en detaljeret plan! Hvilket udstyr får vi brug for? Hvordan kommer vi over bjergene og til Bitterland? Skriv alle jeres idéer i en kommentar! Jeg spørger lidt rundt på Panfu, om der er nogen, der kan give os et tip. Sammen skal vi nok klare det!

Hold humøret højt
Max
og Ella

Pandablogs

Friday, February 18th, 2011

Hej alle I super seje Pandabloggere!

Vi gør ALT hvad vi kan, for at nå at læse alle jeres blogs igennem så tit som muligt, men der er simpelthen så mange på listen, så det er næsten helt umuligt at nå :D

Præcis – især fordi en masse af jer skriver såååå mange spændende ting og historier! MEN vi har opdaget, at der er nogle af jer, der slet ikke skriver mere. Det er selvfølgelig ærgerligt, men for at få ryddet op i bloglisten har vi besluttet at slette alle de blogs fra listen, som ejeren ikke har lavet nye indlæg på og skrevet på siden 10. jauar 2011!

Det er nemlig rigtigt! På den måde er der kun de blogs tilbage på listen, som der bliver skrevet på, og på den måde får dem, der gør rigtig meget ud af at skrive på deres blog mange flere læsere.

Smart, ikke? ;) Vi går alle jeres blogs igennem i løbet af næste uge, så hvis I ved, at I ikke har skrevet i et stykke tid, så skynd jer ind og skrive noget med det samme eller i løbet af weekenden, så jeres blog bliver på listen :) Det er altså kun de blogs, som ejeren ikke skriver på længere, der bliver slettet. Hvis I har skrevet på jeres blog inden for den sidste måned, kan I roligt slappe af! :)

Hold bloghumøret højt!
Max
og Ella

Særligt show for Soque

Friday, February 18th, 2011

Hej Pandaer!

Det er rørende at se, hvor glade I er for Soque og hvor meget, I bekymrer jer om ham! Kun fordi I tager jer så godt af ham er han næsten ved at være helt rask. I går havde han endda kræfter nok til, at bevæge sig lidt på det sårede forben :D

Det var nu ikke kun vores vilde aen og mange kram, der havde hjulpet Soque, men også Ellas kæmpe overraskelse! :D Ella havde nemlig fået en super god idé til, hvordan vi kunne gøre Soque glad. Ella havde lavet et par opkald, og samlet Soques venner fra det berømte cirkus: “Fantastic Pokopets”.

De var helt ude af den, da jeg fortalte dem, hvad der var sket med Carls Soque. Derfor tøvede de ikke et eneste sekund med at besøge Soque på hospitalet og vise deres cirkustricks:

Soque var helt vildt lykkelig og skreg højt  - men denne gang af grin og glæde – ikke smerter! :mrgreen:

Hvis I vil hjælpe Soque endnu mere, er I meget velkomne til at skrive ham en lille besked i en kommentar her på bloggen – så skal vi nok samle alle jeres beskeder og give til ham senere! Vi ved, han vil blive så lykkelig for at se, hvor mange af jer Pandaer her på bloggen, der tænker på ham!

Hold humøret højt!
Max
og Ella!

Soque får energien tilbage

Thursday, February 17th, 2011

Hej Pandaer!

Max og jeg var forbi Hospitalet i går og aede og krammede den lille Soque, til han næsten mistede vejret. :D Soque er såååå sød!!

Selvom han er Carls kæledyr… Nåja, den lille stakkel har jo ikke selv valgt sin herre. Efter vores besøg gik det ham allerede en lille smule bedre. Han fik med det samme lidt mere energi og den hjerteskærende klagen blev lidt svagere.

Da jeg kløede ham bag øret, lovrede Soque endda med halen. Jeg tror, han kan lide mig! :mrgreen:

Hvem kan ikke det? :D Før vi tager hen til Soque igen, viser vi jer lige de nye designs fra kataloget:

I dag vil jeg rigtig forkæle Soque! Og vise ham det fine billede, vi tog til ham i går på hospitalet:

Årh hvor er det flot Ella! Det skal nok få ham i godt humør!

Det håber jeg også :D Har I en idé til, hvordan vi kan få sørge for, at Soque får det bedre?

Hold humøret højt!
Ella og
Max

Soque er såret

Wednesday, February 16th, 2011

Hej Pandaer [SNØFT]

Jeg må fortælle jer noget frygtelig sørgeligt og skræmmende! Jeg fandt Carl og hans Soque i går. Det gik dem begge to helt elendigt! Carls udflugt til Bitterland endte som et rent mareridt! De trængte mandag over grænsen til Bitterland. Lige, da de fandt vejen til Slottet, trådte Soque på et skarpt glasskår. :shock: Staklen begyndte at bløde og skreg højt: AUVVVVVV! Evrons vagter hørte det og angreb Carl og Soque med en slags elektrochok. De gik helt i panik! De så sig forvirret omkring og opdagede i sidste sekund en busk, som de kunne gemme sig bag. Pyyyha!

De frygtindgydende Pandaer gav ikke op og holdt vagt hele natten lige i nærheden af dem! Carl og Soque kunne ikke se anden mulighed, end at forholde sig i ro og vente på, at Pandaerne forsvandt. I går morges skete det endelig! Vagterne løb tilbage til Slottet og Carl flygtede med den sårede Soque i armene. Jeg fandt dem hundesultne og helt udkørte ved Swimmingpoolen i går eftermiddags. Carl har fået det okay igen, men Soque er helt elendig! Hans sårede ben er helt hævet og tykt. :???: Han får brug for rigtigt meget kærlighed og omsorg fra os Pandaer!! Jeg vil gerne opfordre jer allesammen til at hjælp den lille, søde Soque og give ham lidt opmærksomhed! Han er hos Dr. Feelgood på Hospitalet og venter på jer. Kun med jeres hjælp, kan han igen blive rask!

Hold humøret højt!
Jeres triste Ella

Ella er bekymret for Carl Caruso

Tuesday, February 15th, 2011

Godmorgen Pandaer!

Havde I en skøn Valentinsdag? Min var ikke bare skøn, den var VIDUNDERLIG :D – også selvom den startede med lidt af en katastrofe. Max, den snydepels, ringede til mig i går eftermiddags lige før vi skulle afsted og sagde med hæs og hostende stemme, at han var syg og lå med 40 i feber, og måtte bliver hjemme. 40 i feber!! :shock: Så jeg kom hurtigt ud af mit bjergbestiger-outfit, som var tilpasset turen med Carl, og skiftede til noget mere normalt og skyndte mig panisk hen til Dr. Feelgood på Hospitalet. Hun beroligede mig lidt og gav mig nogle tips til, hvordan jeg kunne få feberen ned. Og så spurtede jeg hen til Max i hans træhytte. Men syg – det var han i hvert fald ikke! Max var i højt humør! Og han havde lavet den fineste og skønneste overraskelse til Valentinsdag: Han havde selv lavet spaghetti med tomatsovs, roser og….

Øhm Ella, Pandaerne ved det allerede. Jeg havde allerede fortalt dem om min plan i går…  :roll:

HVAD? Vidste I det allerede? Hvorfor har I ikke sagt et ord til mig? Åh vent… jeg forstår… det var jo en overraskelse :oops:

Præcis! Og det lykkedes, hehe :cool: Her er i øvrigt denne uges nye møbler:

Sejt, som i et eventyr! Har du egentlig hørt fra Carl Caruso?

Carl? Åh nej ham havde jeg fuldstændig glemt!

Jeg er lidt bekymret for ham. Han ville absolut afsted i går, og tog den lange, farlige vej til Bitterland – helt alene!! Hvem ved, hvad der kan ske ham i bjergene eller hvem, han møder!! Jeg har ikke hørt et ord fra ham siden i går, selvom han havde lovet at ringe, når han var færdig på sin vandring…:???: Jeg vil prøve at ringe til ham – så skal jeg nok fortælle jer i morgen, hvad han har fundet ud af om Evron og Bitterland.

Hold humøret højt!
Ella
og Max

Valentins-digte!

Monday, February 14th, 2011

Hej alle I søde og forelskede Pandaer!

Så er det ved at være tid til at afsløre vinderene i digt-konkurrencen. Har du egentlig skrevet et Valentinsdigt, Max?

Jaaaa.. men det er altså ikke ret godt!

Ej, det er jeg sikker på, det er! Må jeg ikke høre det?

:oops: okay så..

Panfureporteren Ella
Er sød som en guldkaramella
Ella du er så super sej
og jeg er lidt… ff… flun på dig!

Årh tusind tak Max, hvor var det bare sødt.. Men øhmm… Hvad betyder flun?

:oops: :oops:  øhm.. æhmm.. jeg tror måske, jeg har stavet forkert.. men øhm.. jeg tror ikke, jeg kan ikke huske, hvad der skulle stå.. måske var det bare noget, jeg fandt på for at digtet gik op :oops:

Hihi okay, men tusind, tusind tak alligevel Max, det var helt vildt sødt af dig! Og æhm.. jeg har også skrevet et digt til dig hihi :D

Årh, er det rigtigt?! Må jeg høre?

Ja, her kommer det:

Max er sød og sej og rar!
Og den allerbedste ven, jeg har!
Sødere Panda finder man ej!
Max jeg er lidt vild med d-dee-eejlig chokolade!

Årh tusind tak, Ella! Mener du det?! Tusind tusind tak!! Men det sidste rimer da ikke helt? Det med chokoladen, mener jeg? :mrgreen:

Øhm nej, det har du ret i :oops: jeg er vist ikke så god til at digte :oops: :oops: Ikke så god som Pandaerne i hvert fald! Og nu skal I bare se, hvad jeg mener! Her kommer nemlig de ti vindere af Panfus Valentinsdigt-konkurrence. Først gennemgår vi lige reglerne igen. Aaaaaltså, digtet skulle være 4 linier – og ikke så meget som et ord længere! Og navnet, på den man skrev digtet til, skulle indgå et sted i digtet.

Præcis. Men det var ikke noget krav, at de skulle rime :) det gør rigtige digte jo heller ikke altid. Alle de ti vindere har overholdt reglerne til punkt og prikke – godt gået! Her kommer de:

Mkll9:
mathiasrj1011 du er så sød og rar og kær
jeg elsker dig i lysets skær.
jeg elsker dig i hele mit hjerte
for du gir`mig ingen smerte

Bambuna:
Lanjin, Lanjin
Du får et lille kys på din kind
For du er så sød og rar
Og gør at jeg kan holde mit hoved klart

Sasja1999:
andeli er min bedste ven
hende glemmer jeg aldrig igen
hun er i mit hjerte den lille panda
jeg elsker hende også en mandag

Evald2:
åh signegg hvor jeg dog elsker dig
og jeg ved du også elsker mig
du er så sød
som verdens største pebernød

a2s:
Kære Veronikassen jeg holder af dig
Men jeg tænker også meget på dig
Mit hjerte er hos dig
giv mig et teng så jeg ved om det skal være du og jeg

Pande:
ponypigen lever på denne jord
normalt stømmer jeg ud med ord
men en ting kan jeg dog sige
du min eneste ponypige

Selena27:
usam0004 en god ven en der kan give råd hjælper i nød en sand ven det er han,
han hjælper gerne alle på sin vej får han er bare super sej.
bedste venner de er jeg med usam004 han er sød og sej.
hvis nogen er i nød hjælper han gerne får han er bare hjælpsom og moderne.

Osso:
Roser er røde violer er blå
thomasschou elsker du mig få jeg elsker kun dig som den du er
hele mit hjerte ligger hos dig
vil du være min for evigt eller ej.

Kanninni:
Yakki er sød han er den som man kan lide.
to sjæle sammen,kan altid komme sammen
panda hjertet er der jeg knækker når jeg ser yakki.
han er den sødeste panda
.

Alice11211:
Du er sød, du er sjov
du er min bedste ven.
Rondina jeg håber
du snart kommer på igen.

Gaverne bliver uddelt i løbet af eftermiddagen, så alle har deres Valentinsgaver i aften. Og HUSK nu at læse alle digtene, der er blevet sendt ind lige her: Valentinsdigte! Måske er der også et til dig ;) Husk også at skrive en kommentar og sige tak, hvis I har fået et digt! I må også meget gerne sende en almindelig Valentinshilsen til jeres eller en anden af jeres venner! ;) Desuden kan I finde fine valentinskort og printe ud, hvis I klikker HER ! Og så….

Ihh, hvor du trækker tiden ud, Max… Vi skal jo snart afsted på vandretur! Jeg bliver altså nødt til at gøre mig klar nu! Vi ses om lidt, ikke Max? Jeg lukker lige computeren ned og så kommer jeg og henter dig om lidt, ok?

Øhm.. :mrgreen:

Hold Valentins-humøret højt!
Max og Ella

Ps. Til Kanninni: vi ved godt, du skrev et nyt digt i dag, men det var efter konkurrencen lukkede – og vi er helt vilde med det her digt, du skrev for nogle dage siden. Det er bare SÅ godt! Så derfor var det det, der vandt :)

Pps. Nu er der kun kort tid til, at Ella, Carl og jeg skal mødes, så nu sætter jeg min plan i gang. Vil I høre min falske hoste? [HOST HOST ATJUUU] – den lyder overbevisende, ikke? ;) Ønsk mig held og lykke!!

I dag er det Valentinsdag

Monday, February 14th, 2011

Hej Pandaer!

Jeg har fået en super idé til, hvordan jeg sørger for, at Ella og jeg ikke skal på vandretur i bjergene med Carl, men i stedet kan have en afslappet Valentinsdag for to: Jeg siger simpelthen, at jeg er blevet syg :mrgreen: ! Nåja, det er jo lidt snyd, men en lille nødløgn kan jo blive nødvendig, ikke? ;) Når Ella opdager, at jeg er syg og ligger i sengen, så melder hun med det samme afbud til Carl og kommer løbende hen til min træhytte. Og, hvad venter der hende så her? Min Valentins-overraskelse! :mrgreen: Vil I vide, hvad jeg har fundet på? Jeg kan godt stole på jer, ikke? Altså! Jeg vil forberede en lækker middag til Ella: Spaghetti med tomatsovs (ja okay, min mor hjælper mig :oops: ). På bordet vil jeg stille stearinlys og lægge rosenblade på gulvet. Til dessert er der chokoladekage formet som et hjerte! Men det bedste kommer til sidst: Lenny kommer forbi og spiller en meeeeeget laaaangsom sang på sin guitar! Så smelter Ella garanteret og falder i mine arme!

Så ønsk mig held og lykke og hav en god Valentinsdag! Og husk nu at holde øje med bloggen. Senere får I desuden at vide, hvilke 10 digte, der har vundet konkurrencen og hvilke Pandaer, der får en ganske særlig Valentinsoverraskelse fra en, der holder af dem: Et DIGT! Ella og jeg skal hver især lige læse alle digtene igennem igen, og viser så senere, hvilke digte, der har vundet her på på bloggen!

Hold humøret højt!
Jeres super spændte Max!