Archive for July, 2010

Hvordan Krucio blev ond 2

Saturday, July 24th, 2010

Hej I pjuskede pandaer.

I har da en masse sjove idéer til historien med Krucio og elefanten. :D Men nu fortæller jeg jer, hvad der virkelig skete dengang: Krucio lå og sov så fredeligt, ganske uvidende om, at de andre børn havde bundet hans overskæg fast til en elefantfod med en snor.  Ligepludselig begyndte overskægget at bevæge sig lidt, som om det ville danse. Krucio mærkede ingenting, men alle de andre børn kastede sig rundt af grin. Pludselig spærrede Krucio øjnene så meget op, at alle blev helt stille af skræk. “AUUUAUW, lad mit skæg være!!”. Men det var slet ikke noget barn, der rykkede i hans skæg, det var elefanten! Og den var netop begyndt på sin runde rundt i buret!! :shock: Krucio sprang op, som om nogen havde stukket ham med en nål og skreg som om han var blevet spyddet. Elefanten trak ham med rundt, så Krucio måtte løbe i samme tempo som elefanten løb rundt i buret. Han kunne jo ikke gøre andet, medmindre han ville have trukket alle hårene af skægget af. :???: Åhh, I skulle have set det! For hver runde blev Krucio svagere og svagere og hans ansigt rødere og mere rasende! Og det fik naturligvis kun de andre børn til at grine endnu mere. Heldigvis opdagede en dyrepasser, hvad der var los, og beroligede elefanten. Krucio, som var helt udmattet af at løbe, faldt fuldstændig afkræftet om på jorden. Tårene trillede ned af hans pandakinder og han sagde til alle pandaerne, som stod omkring ham: “Det her vil I komme til at fortryde, det sværger jeg! Mit overskæg vil lære jer ynkelige pandaer, hvad det vil sige at være bange!!”
Efter denne dag talte Krucio ikke mere med nogen overhovedet og lod sit skæg vokse sig langt. Nu, efter så mange år, vil han hævne sig på jer, som jo slet ikke engang var der dengang… Virkelig unfair, synes I ikke?

Love & Peace
Kamaria

Max’s guldpandadag – og en lille konkurrence!

Friday, July 23rd, 2010

Hej alle I seje pandaer!

Jaaaaaaa – GULDPANDADAAAAG!! Selvom jeg er guldpanda synes jeg alligevel det er SUPER sjovt, når alle er guldpandaer og kan danse pop, købe møbler og have sjovt tøj på – bare panfucentralen snart laver en guldpandadag igen!!

Her kommer først et billeder fra i går, hvor jeg var til en super sejt fest hos Danse! Det var super sjovt – vi hørte musik og dansede og snakkede om Panfu – og blev enige om at Panfu uden tvivl er det aller bedste i heeeele verden!! Senere på dagen, snakkede vi også om, hvor vigtigt det er, at alle pandaer er søde mod hinanden – og vi fandt på gode mottoer for pandaerne på panfu fx: “Du skal være mod de andre pandaer, ligesom du vil have, at de andre pandaer skal være mod dig” og “hvis du er en sød panda, er de andre pandaer søde mod dig” – gode mottoer, synes I ikke?

Hvis I kan finde på nogen andre gode mottoer for pandaerne på panfu, må I meget gerne skrive dem i en kommentar her nedenfor – så vælger Ella og jeg de bedste ud og lægger dem ud her på bloggen – og måske får de bedste mottoer også en lille præmie – hvem ved ;)
Det næste billede ovre til højre er fra en fest i dag hjemme hos Canilan. Som I kan se, er alle i dagens anledning klædt super flot på, har kridtet danseskoene og giver den nu eller bare gas med både at danse pop og diskodans!

Bagefter gik turen hjem til AndreasC! Da vi skulle vælge, hvem vi skulle til fester hos, lavede jeg små konkurrencer, hvor jeg tænkte på en person, et sted, et spil osv. her på panfu og det var op til de festglade pandaer at gætte, hvad jeg tænkte på. Den første, der gættede rigtigt, vandt retten til at holde den næste fest – eller bestemme, hvor den næste fest skulle holdes. Det betød, at vi nåede rundt til en hel masse forskellige hytter, som alle var super sejt møbleret i anledning af guldpandadagen!

Den næste, der gættede rigtigt i min lille konkurrence, var Malek! Så vi tog hjem til Maleks super nice hytte og dansede og festede! Og så fjernsyn – som i jo nok kan se på billedet!
Forresten ved jeg godt, at Ella og jeg plejer at sige, at vi ikke tager så mange billeder, men når nu der var guldpandadag tænkte vi, at vi ville gøre en undtagelse – det er jo trods alt ikke guldpandadag så tit!

Den sidste vi nåede til fest hos i dag, og dermed også det sidste festbillede for i dag, var Fudi01. Fudi01 gættede rigtigt, da jeg tænkte på eventyreet: “Det mystiske opkald” – og det var ellers ikke så let endda – så super godt gættet af Fudi01!
Det var en super sjov fest og igen dansede vi og gav den rigtig meget gas – som i nok også kan se på billedet! Oooog så kom vi frem til at vi simpelthen bare ELSKER at feste! – Hvad med jer?

I morgen kommer Ella på Panfu, men hun ved desværre ikke hvornår – men hun har lovet at logge ind på Bollyland og tager hen til Laden!

Apropos Laden, så nåede jeg også lige forbi den i dag – og se det nye Pokopet spil. Hvad med jer, har I allerede prøvet det? Det er SUPER sjovt synes I ikke?  Henne ved laden nåede jeg også lige at tage et lille billede. Det kommer her til aller sidst.

Vi ses igen på søndag – hold humøret højt!
Max ;)

Hvordan Krucio blev ond 1

Friday, July 23rd, 2010

Hej I pjuskede pandaer.

Ved I, hvad jeg fandt i morges, da jeg bladrede mit gamle fotoalbum igennem? – Et gammel barndomsfoto af en lille, sød Krucio. I tror mig måske ikke, når jeg fortæller jer, at Krucio engang var sød og fredelig? Men så se selv her:

Som en engel ligger han der og sover i solen! Men et par minutter senere følte Krucio, som dengang stadig hed Paul, i hvertfald for første gang noget i retning af hævngerrighed og had for andre pandaer.
Vil I høre historien? Så skal I spærre jeres pandaører godt op!
I skal vide, at Krucio som lille dreng var yderst uelsket. De andre børn syntes, at han var mærkelig, og de var altid meget onde og lede mod ham. Når Paul var alene hjemme græd han ofte sine små øjne helt væk. Og alt det kun på grund af hans… hmm, hvordan skal jeg sige det?… altså, allerede som lille havde han et lille bitte overskæg!! Ja, virkelig! Det gik hele vejen fra den ene ende af overlæben til den anden, og havde sågar en lille krølle i hver side! Derfor blev Krucio også altid kaldt for: “Overskægs-Poul”. Det var så ondt!  De andre børn trak ham i overskægget både i frikvarterene i skolegården og i timerne, og gjorde nar af hans overskæg.
Men den dag, da dette billede blev taget, gik børnene over stregen. Det skete på en klasseudflugt til zoologisk have. I pausen satte vi os på græsset og Krucio faldt for et kort øjeblik i søvn. De andre børn udnyttede situationen på det groveste og udtænkte med det samme en plan for, hvordan de kunne drille ham. De tog en snor og bandt den ene ende fast til hans overskæg og den anden ende til… et elefantben!… I kan vel nemt forestille jer, hvad der så skete, eller? Jeg lader jer gruble over det lidt og fortæller historien videre i morgen.

Love & Peace
Kamaria

P.S. Glem nu ikke, at det er guldpandadag i dag!

Guldpanda- og leveldag i morgen

Thursday, July 22nd, 2010

Juhuuuuu!
Nu er det igen tid til en guldpanda- og leveldaaaag!  ;)

Hvornår?

Allerede i morgen!
Så derfor: Sadl jeres heste, vask bilerne og udvælg jer jeres yndlingstøj i kataloget, så I er fuldstændig klar til i morgen og ikke spilder et sekund, men har god tid til at afprøve alle level- og guldfunktionerne.

Men pas nu på, at I ikke sætter jer omvendt op på hesten, ligesom Ella gjorde sidste år: :lol:

Hmpf… meget morsomt :oops:

Ella og Max

Eloise er tilbage

Wednesday, July 21st, 2010

WOW, har I allerede set det???
Eloise er tilbaaaaaage! Skynd jer hen til laden (eller som Eloise kalder den: Gymlen) og snak med hende. Hun vil fortælle jer reglerne til Pokopets-væddeløbene. Nemlig, et VÆDDELØB!
Lige bagefter kan I  tage jeres Pokopet med hen til løbebanen og klikke på “Racetrack”. Og vent så bare og se hvad der sker ;) Jeres Pokopet bliver som en raket, det kan jeg godt love jer for. Som den lille Bugsy her:


Altså: HELD OG LYKKE!
Max
(og Ella)

Ps. Jeg ved ikke, om jeg når at komme på Panfu i morgen, men jeg lover tilgengæld at komme fredag omkring kl 9.00 – jeg tager hen til laden og prøver det nye Pokopet-Væddeløbsspil! Vi ses ;)

Gådemaskinen er i stykker!

Wednesday, July 21st, 2010

ARGH!

Hvad er der galt? Hvorfor er dit ansigt så blegt? Det burde jo egentlig være gyldenbrunt. Tænk bare på hvor længe vi lå i solen med Manny i går!

Jeg er lige kommet i tanke om noget… kan du slet ikke huske, HVORFOR vi var henne ved Manny igår?

Ikke sådan rigtigt. Jeg kan egentlig slet ikke rigtigt komme i tanke om noget fra i går. Jeg tror, jeg har fået et rigtig lille solstik…

…og blevet godt solbrændt! Den ene halvdel af dit ansigt er helt rødt :D Du har vist glemt, at vende dig om på den anden side, mens du lå i solen, hihi. Men hvad, jeg ville sige, var… Krucio har jo ødelagt gådemaskinen!! Der kom røg ud af den i går og labyrinten fungerede ikke længere!

:shock: Det er rigtigt, det havde jeg fuldkommen glemt! Åh nej!!! Måske har Krucio allerede forvandlet hele Panfu til sten…!? Hjælp, hvad skal vi dog gøre nu?

Åååhh, hvordan kunne vi glemme sådan noget? Det er alt sammen din skyld! DU ville absolut tage på stranden og ud og bade…

Og DU ville tage sol bagefter! Åh, det nytter jo ingenting! Lad os nu bare lede efter Manny! Eller endnu bedre, det værktøj, som han har glemt, hvor er… forhåbentlig er det endnu ikke for sent!

Vi må skynde os afsted!
Ell
a og Max

Vinderne af konkurrencen!

Tuesday, July 20th, 2010

Hej allesammen!

Hold da op, der var mange af jer kloge pandaer, der skrev ind til vores konkurrence både i dag og i går! Det var jo helt overvældende! Meeen som sagt var det jo kun de aller aller hurtigste af jer, der fik præmier – men I var rigtig gode allesammen!!

Før vi kommer til vinderne, kommer her de rigtige svar!

1: Edderkoppen mellem træerne i Den uhyggelige Skov
2: Muslingerne på Den caribiske Strand
3: Poserne på hylderne i Bollyshoppen
4: Et af bordene i Piratbaren
5: Båden udenfor Slottet
6: Kragerne inde i Slotsgården

Der var rigtig mange af jer der gættede rigtigt – måske skal vi lave det lidt sværere for jer næste gang, eller synes I det var svært nok denne gang?

Og nuuuuu til vinderne af konkurrencen!! Den første med alle svar rigtige var: AndreasC! AndreasC er derfor den heldige vinder af en uges gratis guldpakke, som er sat i gang, så den kan bruges fra nu af :)
2.,3.,4., og 5. pladsen og dermed de 200 pandamønter gik til henholdsvis:  Tobi6689, Angelo2001, Pande og Canilan. Kæmpe stort tillykke til jer allesammen! Det er SÅ godt gået!

Nu glæder vi os til at modtage en hel masse flere blogs til blogkonkurrencen, hvor TO heldige og dygtige blogejere vinder en hel måneds gratis guldpanda!! Så jer der ikke har sendt ind endnu: Se at komme i gang!!

Hold bloghumøret højt!
Max og Ella

Ps. Hvis I synes, den her konkurrence var sjov, må I meget gerne skrive det i en kommentar – så kan det være vi laver den igen med nye billeder :)

Hvem kender Panfu bedst?

Monday, July 19th, 2010

Hej allesammen!

Ella og jeg tænkte, at vi ville lave en lille sommerkonkurrence her på bloggen! Konkurrencen går ud på at finde ud af, hvem af jer, der kender Panfu aller bedst!

Nemlig! Så vi har været rundt på heeele Panfu og tage billeder af forskellige ting og steder. Og nu gælder det så om for jer at gætte, hvor vi har været henne!

Her kommer denne uges 6 billeder:

1: 2: 3: 4: 5: 6: 

Ooog nu til præmien! Den, der først gætter ALLE fem billeder helt rigtigt, vinder en uges guldpanda eller, hvis man allerede er guldpanda: en bolly efter eget valg! Og nummer 2,3,4 og 5 vinder hver 200 pandamønter. Så se at komme i gang med at gætte. Når I tror, I ved, hvor billederne er taget, skriver I i en kommentar, hvad jeres gæt er, sådan her:

Hej Max og Ella. Her er mine gæt:
1:
2:
3:
4:
5:
6:
Jeg er ikke guldpanda/Jeg er allerede guldpanda og vil gerne have en _____ bolly

Ud for numrene skriver I så, hvad jeres gæt er! Husk også at skrive om I er guldpanda, eller hvis I allerede er guldpanda, hvilken bolly I vil have, hvis I vinder. Smart, ikke?

Super smart! Så se at komme i gang! Husk nu, det gælder om at være super hurtig, for det er kun de hurtigste pandaer med alle rigtige gæt, der vinder!

Meeeeen glem nu ikke blogkonkurrencen, som slutter 10. august! I kan sagtens stadig nå at være med!

Hold sommerhumøret højt!
Max og Ella

Krucios skæg er blevet kortere!

Monday, July 19th, 2010

Hej allesammen!

Har I allerede set det? Krucios skæg er blevet meeeget kortere! Det betyder at hans tryllekræfter bliver mindre! :!:

Han fortryder bestemt så småt, at han har lagt sig ud med os. :cool:

Det er jeg nu ikke så sikker på… Jeg var tidligere i dag hos Kamaria, for at fortælle hende denne nyhed, men hun blev slet ikke glad. Hun så endda nærmere skræmt ud! Hendes krystalkugle havde vist vist noget meget slemt!

Hvad nu?!? :???:

Det ville hun desværre ikke sige, for jeg skulle ikke gøre mig unødvendige bekymringer. Sandsynligvis har Krucio gang i noget nyt. Vi må konstant holde vores øjne åbne, kære Pandaer!

… og vores hoveder kolde! Derfor er ugens rare item lige, hvad vi har brug for: det er en ventilator! Det bedste er, hvis I tager ned til overraskelsesmaskinen hver dag, for ikke at gå glip af den. Man kan også fint bruge den som hårtørrer.

Hold humøret højt!
Max og Ella

Eloise kommer tilbage!

Sunday, July 18th, 2010

Hej søde pandaer!

I dag kom der et brev fra Eloise ind gennem min brevsprække. Hun skrev, at der er gået lang nok tid, og pokopetsene nu må have vænnet sig nok til at være på Panfu. Det er tid til, at de får bevæget benene. Pokopets elsker nemlig at løbe og dyste mod hinanden.

Hun kommer derfor snart til Panfu igen, udelukkende for at indvie os i reglerne for Pokopets-løbene. For øjeblikket er hun igang med at skrive reglerne op, så de kan få deres egne sider i Pokopets-kataloget. Ligeså snart hun er færdig med det, vil hun sætte sig op i flyet og flyve herhen. Jeg skal nok give jer besked, når jeg ved, hvornår hun kommer.

Hold humøret højt!
Ella